Den tilsandede egeskov – weekend vandring

Egekrat-Krærgård
Egekrat-Krærgård

En fortælling om Vestjylland
-som vi oplevede det på vores vandring, en weekenden først i oktober måned.

Efter dage med regn var vi heldige med højtryk og østenvind lørdag morgen. Vesterhavet var stille, lidt usædvanligt for denne årstid. En god begyndelse. Vi gik fra Vejers til Børsmose langs stranden. Herfra drejede vi ind i klitlandskabet med retning mod Filsø og gik derved direkte ind i den tilsandede egeskov. En tur på i alt 13 km.

Urgamle egetræer holder Danmark samlet

I Kjærgård klitplantage, går man i et landsskab af klitter, hvis sandede muld bindes fast til den jyske vestkyst af en underjordisk skov af egetræe. Gamle krogede grene og unge skud af eg, i ét virvar, spiller med orange-brune farver, da vi går forbi. Løvet vidner om, at der dybt i klitterne er en vildtvoksende egeskov og det vi kan se er blot egetræernes toppe. Om foråret kan man se forskelligheder i løvets farver og tidspunkt for løvspring, fordi de nye skud stammer fra forskellige grupperinger af egetræer. Egene har tilpasset sig de barske forhold ved vestkysten og har den unikke funktion, at den holder sammen på det danske landsskab.

Da vi gik og nød det gyldne løv kunne vi nærmest se de grøn-brune agern modnes. Vi snakkede om, hvordan man under krigen anvendte agern til erstatningskaffe. Et oplagt eksperiment, for at få flere lokale råvarer til bords.

Weekend vandring for både krop og sjæl

Der var mangfoldige formål med denne tur. Personligt ville jeg gerne afprøve en tur for en gruppe venner, med vandring, fællesskab, naturen til bord og så noget kulturelt om stedet vi færdedes i.
Det var planen, inkluderet en god del komfort og tid til afslapning og hygge. På Filsø Avlsgård havde vi lejet os ind på Bed & Breakfast. Gården ligger helt ud til Filsø og ellers omgivet af skov. Så langt ude at natten er sort, kun oplyst af stjerner og måne. På Filsø er fuglelivet overdådigt, gæs flyver til og fra og man hører lyden på lang afstand.

I det hyggelig køkken, med langbord og bænke, faldt vi hurtigt ind i den stille, landlige puls.  Vi havde medbragt hjemmegjort øl, brød, grød og sommerens marmelader lige fra naturen.
Altsammen med til at forstærke oplevelsen af natur og ro godt krydret med hyggeligt selskab. Som ekstra forkælelse var der bestilt aftenbuffet hos en lille lokal delikatesseforretning, Strandvejen 82. Trætte og velforsynede dejsede vi om,  i enkelt indrettede værelser, lige før midnat.

i

Vikingehandelsplads lige om hjørnet

Området bugner af fortidslevn. Lige nordvest for Henne Kirkeby er der udgravet et vikingehandelscentrum, med grubehuse, langhuse og skibsanløb. Men ikke nok med det. Der er et hav af historisk materiale fra stenalder, jernalder og bronzealder. Og spor fra middelalderen med bl.a. fæstningsanlæg på Filsø ø. Der var så mange spændende ting, at vi nok er nødt til at komme igen en anden gang.

En vandretur med det hele

De rigtig morgenfriske nåede på en lille tur, inden vi gik på den historiske morgenvandring, hvor der blev set kronvildt tæt på søen. Og ja så var det tid til et solidt meget økologisk morgenmåltid. For dem der havde mulighed for det fortsatte vandreturen, 13 km, ud til havet, rundt langs Henne Mølleå Badehotel og over heden tilbage til Filsø Avlsgård.

En herlig tur, som jeg gerne gentager en anden gang. Har du interesse i vandreture i Vestjylland, spørgsmål, kommentarer så skriv gerne, her eller på Facebook under “Vandreture”.

Kildehenvisninger:

De tilsandede ege / naturstyrelsen
Delikatessebutik / Strandvejen 82
Filsøgård / Overnatning

 

 

 

 

2 tanker om “Den tilsandede egeskov – weekend vandring

  1. Denne tur kan varmt anbefales – alt gik op i en højere enhed. Sådanne minder er så glædeligt at have 😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *