Morgendagens kost – melorme og tang

Alternative herligheder fra naturens eget spisekammer

Et kilo oksekød i køledisken har i produktionen udledt CO2 svarende til en tur i bil tværs over Sjælland. Påstanden kommer fra NaturKulturVarde, og blev brugt til indledning af en workshop med emnet, Future Foods – sæt tænderne i fremtiden. Naturvejlederen præsenterede os for alternative herligheder fra naturens eget spisekammer. Proteinkilder, der er mindre omkostningstunge. Herunder regnorme, melorme, græshopper, hesterejer, bænkebidere og snegle i forskellige udgaver. Af hensyn til fødevareministeriet var det kun naturvejlederen selv, der kunne tillade sig at smage på de levende kræ, vi andre måtte smage på de døde. Det føltes helt rigtigt!

Orme i levende live lignede efter min smag, ikke ligefrem en delikatesse. Anderledes så det ud med ristede melorme, der var krydrede og saltede. De smagte som lækre og sprøde chips, bare med mere fylde og smag! De ristede og saltede rejer og græshopper var velkendte i smagen og derfor lettere at gå til.

Æblekage med regnorme

At spise regnorme er også en mulighed. Men husk at udvande dem for jord, ellers bliver det en knasende affære. En opskrift på dem ses lige herunder.

For nogle år siden så jeg i avisen en opskrift på æblekage med regnorme. Måske var det denne her, som jeg nu har fundet på Pias blog: http://pigenfralandet-pia.blogspot.dk. Jeg har dog ikke selv prøvet den. Tror også først, jeg vil indlede mig på det med regnorm, hvis alle andre rationer er sluppet op!

[Opskrift regnorme-kage[2].jpg]

Tang, en delikatesse i mange lande.

Hvis vi går til andre himmelstrøg, som Kina, Korea og Japan er det almindelig kutyme at spise tang. På samme workshop kom Anita Dietz, kok og godkendt til at høste, tørre og sælge tang, med et indspark om tangens fortræffelige egenskaber i madlavningen. Bl.a. er tang kendt for sin umami smag, som er den femte af de smagsnuancer vi kan opfatte. De fire andre er som bekendt salt, surt, bittert og sødt. Umami smagen kommer fra glukaminsyre, som også findes i fisk og ost. Af den grund er tang god som smagsforstærker i supper og sammenkogte retter. Det synes jeg lyder spændende, og er bestemt værd at eksperimentere lidt med.

Med dugfrisk tang, savtakket og sukkertang lige plukket i havet demonstrerede Anita, hvordan tang skæres direkte fra stenene, de vokser på. Vandet skal være rent og lækkert, der hvor man plukker og der må ikke være belægninger af mikroalger eller dyr. Den friske tang skylles i rigeligt med ferskt vand. Vi fik smagsprøver, af “tang chips” og “tang pesto”. Pestoen fik vi serveret på små stykker ristet brød som en fin lille kanapé og chipsene var meget tynde og sprøde. Absolut anbefalelsesværdigt! Se opskrifterne herunder:

Tang chips:

10 gram tørret blæretang eller lav klørtang lægges i blød i vand i 10 min. Dog kun hvis tangen er tørret fra start, er den frisk bruges den direkte. Derefter tanges tangen op og lægges i en skål. Klip tangen i små grene. Kom olivenolie og salt på tangen og ælt det godt sammen. Læg tangen med olien på et stykke bagepapir, rist det i ovnen. ca 30 min. ved 100 grader.

Tang pesto:

-20 gram tørret savtang – udblødt 12 timer i koldt vand / eller kogt i 10 minutter.
-1 avocado
-1 rødløg
-1 fed hvidløg
-30 gram kapers
-1/4 parmasan ost
-lidt frisk persille eller basilikum
-2 spsk. olivenolie
-Salt / peber
-50 / 100 gram græskarkerner

Blend det hele i en god blender eller køkkenmaskine. Tilsæt til sidst en håndfuld græskarkerner. Der må gerne være lidt bid i pestoen.

Jeg glæder mig til at få plukket frisk tang og komme i gang.
Har du erfaringer med tang, så del dem gerne her på siden!

De bedste hilsner Marianne

Nyttige links:
http://www.dietzseaweed.com/
http://www.naturkulturvarde.dk/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *