Få sjælen med og kom helt ned i gear! d. 2.2.2019

Henne Kirkeby Ferie

Strandvejen 210

6854 Henne

2. februar - 1. september, 2019

kl. 08.45 - 16.00

En hel dag til dit velvære med vandring og bevidst nærvær.
Vi starter indendørs med kaffe, boller og qigong øvelser. 3-4 timer med guidet vandring, nærværsøvelser og stilhedsvandring. Tilbage på Henne Kirkeby Ferie er der yoga og afspænding samt kaffe og kage.

548,00 kr.

Vandring og Velvære. Lørdag den 2. februar

Vandring med natur, stilhed, tid til fordybelse og i godt selskab. Dagen er bygget op med det mål, at du får maksimal afspænding og velvære i krop og sind, en dejlig naturoplevelse og ro til at mærke dig selv. Og så får du redskaber og idéer til stress forebyggelse, som du kan tage med hjem. Alle kan være med, du skal blot kunne gå fire timer i roligt tempo, med pauser. (Ca 10 km)

Vandring og Velvære, program:

  • Vi siger goddag til hinanden over et stykke brød og en kop kaffe.
  • Med qigongøvelser, som er ældgamle kinesiske helseøvelser, varmer vi op til dagens vandring. Qigong laves i roligt tempo, hvor alle kan være med.
  • Vandretur gennem flere af de særprægede vestjyske landskabstyper som hede, klit og strand. Undervejs spiser vi madpakker og der er tid til at snakke og hygge sig, inden vi går over til meditationsøvelser og en mindre stilhedsvandring.
  • Efter vandringen går vi igen indendørs. Drikker kaffe og spiser kage, hvorefter vi laver lette yogaøvelser og slutter dagen med en dybdeafspænding, der virkelig får os ned i gear. Det er rent velvære!

Rent praktisk

  • Vandring og Velvære varer fra kl. 8.45 til 16.00. Ca. 10 kilometer i roligt tempo.
  • Turen tager udgangspunkt fra Henne Kirkeby Ferie. Der har vi et dejligt lokale i landlige omgivelser, hvor vi kan spise og lave øvelser i ly for vind og vejr.
  • Medbring selv en madpakke til gåturen samt tøj, så du kan holde dig varm og tør, godt vandafvisende fodtøj, let siddeunderlag og vandflaske.
  • Der er yogamåtter og lette tæpper i lokalet.

Prisen inkluderer

  • Tilrettelagt program, hvor du guides igennem qigong, yoga og afspænding.
  • Tilrettelagt vandring med meditationsøvelser og stilhedsvandring.
  • Mulighed for at være inde/ude alt efter vejret.
  • Kaffe, te, boller, kage og forfriskninger.

Det siger tidligere deltagere om denne tur

”Det var ligesom at få hele systemet renset ud og få en super-opladning af energi”

”Dagen var et mix af meditation, frisk luft og bevægelse i herligt selskab med åbne mennesker med masser af gåpåmod … Det gav noget helt nyt at prøve stilletiden”

Der tages forbehold for trykfejl. Turen foregår på eget ansvar. Der forekommer normalt ikke aflysninger pga vejret. Skulle Vestkystvandring mod forventning være nødt til at aflyse, får du dine penge retur.

Henne Kirkeby Ferie