Få sjælen med og kom helt ned i gear!

Henne Kirkeby Ferie

Strandvejen 210

6854 Henne

2. september, 2017

kl. 08.45 - 16.00

En hel dag til dit velvære med vandring og bevidst nærvær.
Vi starter indendørs med morgenkaffe og en indleder med qigong øvelser.
Vandringen er på 10 kilometer med nærværs øvelser og stilhedsvandring.
Efterfølgende er der yoga og afspænding.

548,00 kr.

En hilsen til deltagerne d. 2.9:  Glæder mig til at se Jer lå lørdag!! Der er 12 tilmeldte. Der er plads til et par stykker mere, hvis I kender nogen, der kunne være interesseret. Mvh Marianne

Vandring med Naturens Puls, en dag til dig og dit velvære. Lørdag den 2.9 fra Henne.

En dag til dig og dit velvære i godt selskab med andre. Dagen er bygget op med det mål, at du får maksimal afspænding af krop og sind, en dejlig naturoplevelse og ro til at mærke dig selv.  Alle kan være med, du skal blot kunne gå ti kilometer i et roligt tempo.

Dagens program

  • Vi siger goddag til hinanden over en bolle og en kop kaffe.
  • Med qigong øvelser som er ældgamle kinesiske helseøvelser, varmer vi op til dagens vandring. Qigong laves i roligt tempo, hvor alle kan være med.
  • Ti kilometers vandretur gennem flere af de særprægede vestjyske landskabstyper som hede, klit og strand.(Vi tager bilerne de fem kilometer til stranden.)
    Undervejs spiser vi madpakker og der er tid til at snakke og hygge sig, inden vi går over til meditationsøvelser og en mindre stilhedsvandring.
  • Efter vandringen går vi igen indendørs. Drikker kaffe, spiser kage, hvorefter vi laver lette yogaøvelser og slutter dagen med en dybdeafspænding, der virkelig får os ned i gear.

Rent praktisk

  • Vandring med Naturens Puls programmet varer fra kl. 8.45 til 16.00.
  • Turen tager udgangspunkt fra Henne Kirkeby Ferie. Der har vi et dejligt lokale i landlige omgivelser, hvor vi kan spise og lave øvelser i ly for vind og vejr.
  • Medbring selv en madpakke til gåturen samt tøj, så du kan holde dig varm og tør, godt vandafvisende fodtøj, let siddeunderlag og vandflaske.
  • Der er yogamåtter og lette tæpper i lokalet.

Prisen inkluderer

  • Tilrettelagt program, hvor du guides igennem qigong, yoga og afspænding.
  • Tilrettelagt vandring med meditationsøvelser og stilhedsvandring.
  • Mulighed for at være inde / ude alt efter vejret.
  • Kaffe, te, bolle, kage og forfriskninger.

Det siger tidligere deltagere om Vandring med naturens puls

”Det var ligesom at få hele systemet renset ud og få en super-opladning af energi”

”Dagen var et mix af meditation, frisk luft og bevægelse i herligt selskab med åbne mennesker med masser af gåpåmod … Det gav noget helt nyt at prøve stilletiden”

Der tages forbehold for trykfejl. Turen foregår på eget ansvar. Der forekommer normalt ikke aflysninger pga vejret. Skulle Vestkystvandring mod forventning være nødt til at aflyse, får du dine penge retur.