Naturretreat med stjernehimmel, vildmarksbad og kronvildt på menuen. D. 25.-26. april 2020

Filsø Aktiv Naturferie

Hjulsagervej 20

6854 Henne

25. april - 26. april, 2020

kl. 09:00 - 16:00

Naturretreat med stjernehimmel og vildmarksbad. Udover det får du sundhed, ro og nærvær i livet!

Du får:

  • Konkrete værktøjer til at forebygge stress
  • Daglige guidede vandreture i Naturpark Vesthavet
  • Qigong, yoga, meditation og afspænding med erfaren instruktør
  • Oplæg om stressforebyggelse
  • Logi i delt dobbeltværelse og fuld forplejning
  • Vildmarksbad lørdag aften

                                                 

 

2.195,00 kr.

Varekategori:

Natur-retreat med selvforkælelse.
Giv dig selv et sundhedsboost og mulighed for at skabe trivsel frem for stress.

Sammen med Stinne fra Filsø Aktiv Naturferie inviterer vi igen til et uformelt retreat i naturskønne omgivelser. Stinne som er uddannet kok, arrangerer lækker mad, gerne af lokale, friske råvarer. Vi bor ved Filsø i et område i læ af træer, højt til himlen, ingen gadelys og masser af stilhed.

Formålet med retreatet er at DU får:

– en weekend med aktivitet i harmoni med dig selv.
– lært metoder som du selv kan anvende til afspænding og stresshåndtering i hverdagen.
– inspiration og psykologisk overblik, som kan hjælpe dig i din egen søgen efter et harmonisk liv.
– mulighed for at deltage i et positivt fællesskab i det omfang du selv ønsker det.

Både lørdag og søndag vil der være guidet vandretur i 3-4 timer i et roligt tempo. Undervejs er der opmærksomhedsøvelser og enkelte perioder med stilhedsvandring. Igennem naturen har vi mulighed for at finde stilheden i os selv.

Endvidere indeholder programmet qigong- og yogaøvelser, fokus på krops- og åndedrætsbevidsthed samt metoder til at blive mere bevidst om egen situation og finde mere ro i sig selv.

Vi er to psykoterapeuter som kursusledere og vil lørdag eftermiddag holde et teoretisk oplæg om dynamisk psykologi og indre konflikter, samt en model til at forstå din egen situation og forebygge stress. Du er velkommen til at vende din situation med os i løbet af weekenden, men der er ikke indlagt individuelle samtaler i programmet.

Lørdag aften står vildmarksbadet til fri afbenyttelse.

Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med. Du bestemmer selv mængden af aktiviteter undervejs. Maks. 14 personer på holdet.

Pris:
Samlet pris: 2195 kr/pers

Prisen inkluderer guidet vandring, qigong, yoga, psykologisk oplæg om forebyggelse af stress, en overnatning i delt dobbeltværelse og to dages fuld forplejning.

Tilkøb: Kom og nyd stilheden fredag aften. Klokken 17-19 er der fælles program med kropsøvelser og afspænding.
+ ekstra overnatning + aftensmåltid. Pris 600 kr/pers.

 

Kost:
Lørdag:
– Let brunch med mulighed for at smøre madpakke til turen
– Eftermiddagskaffe, kage og frugt
– Aftenmenu
Søndag:
– Let brunch med mulighed for at smøre madpakke til turen
– Eftermiddagskaffe, kage og frugt

Er der særlige ønsker og behov i forhold til kost og logi aftales med Stinne, tlf.: 40968656
Håndklæde og sengelinned kan medbringes eller lejes for 75 kr.
Enkeltværelsestillæg: 150 kr.
Øl, vand og vin kan købes på stedet eller medbringes.

Praktisk:
Vi mødes lørdag klokken 09.00 og slutter søndag klokken 16.00.
Du sørger selv for transport i egen bil eller med tog til Henne Stationsby. Her tilbyder vi afhentning i bil.
Du skal være indstillet på, at vi laver fælleskørsel i private biler for at komme hen til de bedste vandreruter.
Medbring: Vanddunk, turrygsæk, let siddeunderlag, regntøj og godt vandafvisende fodtøj.
Bemærk Filsø Aktiv Naturferie fungerer på samme betingelser som Bed & Breakfast. Dvs. bordækning,
opvask og oprydning er fælles ansvar. Der er gode badeværelser til fælles brug.

Kursusledere:
Psykoterapeuter:  Elisabeth Spangsbøg og Marianne Søby

Har du spørgsmål? Ring på 23353233
Vi glæder os til at se dig!

 

Nærmere program følger

Du kan læse mere om Filsø Aktiv Naturferie her.

 

Betalingsbetingelser:
Ved tilmelding betales 500 kr. Det resterende beløb betales senest 14 dage før turstart.
Ønsker du at aflyse turen op til 14 dage før turstart mister du depositum på 500 kroner. Aflyses der mindre end 14 dage før turstart, får du ikke penge retur. Skulle Vestkystvandring af uventede årsager være nødt til at aflyse turen, vil du få det indbetalte beløb
retur. For privatpersoner er priser incl. moms.

 

Turen gennemføres ved min. 10 deltagere. Der tages forbehold for trykfejl. Der forekommer normalt ikke aflysninger pga. vejret. Ophold og ture foregår på eget ansvar.