Vandreferier

naturen


Kom tæt på naturen og oplev roen på en vandreferie ved vestkysten


Stress af med en sund ferie på en vandretur i Vestjyllands unikke natur. En vandreferie er en aktiv ferie, hvor du skridt for skridt kommer længere og længere væk fra hverdagens travlhed og larm. Vestkystvandrings ture er for dem der gerne vil have smuk natur, overkommelige vandredistancer og en seng at sove i. Turene er gode og sikre for dig, der gerne vil træne dig i at færdes i naturen og vandre på egen hånd.
Vi kender området ud og ind, men det er første år vi tilbyder at formidle overnatning. Sommerens ture er derfor test-ture til en overkommelig pris.

Vi specialtilrettelægger din vandretur

Vil du slippe for besværet med at finde en egnet rute, passende overnatning og spændende information om området, så lad Vestkystvandring stå for det praktiske. Du skal bare snøre vandrestøvlerne og begive dig ud i den vilde vidunderlige vestjyske natur.
Vestkystvandring har planlagt ruter, som bringer dig gennem klithede, skov, til udsigtspunkter og den fuglerige Filsø. Du kan vælge mellem to typer vandreferier.

Naturen heler og bringer ro

Det er dokumenteret, at naturen sænker stressniveauet og har en beroligende og helende effekt på os mennesker. Marianne Søby, som står bag Vestkystvandring, har mange års erfaring med at bruge naturen til mindfulness og til at skabe energi i kroppen med den kinesiske bevægelsesform qigong. Har du lyst til at opleve, hvordan øvelserne kan bringe dig i ro og tune dig ind på naturen, kan du (ved minimum to personer) få en gratis introduktion til qigong og mindfulness, i forbindelse med opstart af jeres vandretur.
Hvis i har lyst til kortere ture kan i tilmelde jer vores guidede ture her.

Vandreferie med luksusovernatning


En tredages vandreferie med to overnatninger i natursuite ved Henne Strand

Dag 1:

Fra Børsmose Camping vandrer du igennem skov og klithede til Filsø, hvorfra turen fortsættet til Henne Strand. Her afslutter du din vandretur med overnatning i en natursuite på 5-stjernede Henne Strand Camping & Resort. Natursuiten har lukket terrasse med spa, kamin og sauna for to. Din suite er moderne, lys og lækkert indrettet med tekøkken, retro-køleskab, toilet og bad. Hytterne er til to personer.
15 kilometers vandring.

Dag 2:

På dag to kan du vælge at nyde naturen i Henne Strand ved en af Danmarks bedste badestrande, som har sikkerheden i top med udstationerede livvagter i højsæsonen. Henne Strand er en hyggelig by med masser af butikker, caféer og restauranter i alle prisklasser. Du har også mulighed for at vandre langs kysten, i Blåbjerg Plantage eller Lyngbos Hede. Du får forslag til vandreruter.

Dag 3:

På tredjedagen vandrer du ved det brusende Vesterhav varieret med vandring over heden. Fra Henne til Børsmose Strand. Varieret tur langs strand og hede.
10 kilometers vandring.

Reservation

Det er lykkedes Vestkystvandring at reservere luksus-natursuiterne på datoerne, som du kan se nedenfor. Men suiterne er populære, så vent ikke for længe med at reservere en dato. Reservationen kan opretholdes indtil tre uger før turstart.

Pris per person for 3 dages vandretur med 2 overnatninger i delt natursuite

UGE: DATO:PRIS:
Uge 2517-19 juni2824 DKK
Uge 2623-25 juni3025 DKK
Uge 271-3 juli3199 DKK
Uge 3310-12 august3025 DKK
Uge 3417-19 august2824 DKK

Har du specielle ønsker for eksempel om andre datoer eller en ekstra overnatning, så ring eller skriv. Vi undersøger mulighederne for dig.

Kontakt Marianne Søby på telefonnummer: 23 35 32 33 eller e-mail: kontakt@vestkystvandring.dk

Prisen inkluderer:

  • To overnatninger med opredte senge og håndklæder.
  • 2 x morgenmad.
  • Kort til vandring. Elektroniske kort til smartphone tilsendes med vejledning samt pdf-fil til udprint.
  • Fortællinger og information om området.
  • Gode råd til vandring og påklædning i området.
  • Telefonsupport efter behov.

Ikke inkluderet, men vi er behjælpelige:

  • Bagagen til dine ture vil være begrænset, derfor er der ikke inkluderet bagagetransport. Har du imidlertid et ønske herom, så hjælper vi dig gerne.
  • Der kan tilkøbes vandremadpakke/sandwich som leveres ved turstart.
  • Ekstratillæg for en person alene.

Vandreferie med lokal charme


Turen er også egnet til mindre grupper og børn.

Dag 1:

Du starter din vandring ved Børsmose Campingplads. Første nat overnatter du på Filsøgård B&B, som ligger tæt på Filsø.
Filsøgård er den oprindelige gård, hvorfra landbruget ved Filsø blev dyrket. I dag er Jette og Hans Peter værter. De har indrettet Bed & Breakfast i en del af gården, hvorfra du får en fantastisk udsigt ud over Filsø.
På Filsøgård er der syv værelser med fælles stue og køkken med langbord. Der er to fællestoiletter, det ene med brusekabine samt et stort badeværelse med to brusekabiner. Alt i nydelig stand og hyggeligt indrettet.
9,5 kilometers vandring.

Dag 2:

Vandring fra Filsøgård til Henne Strand.
Dagens tur går langs de øde landskaber ved Filsø Hede. På vejen passerer du Henne Mølleå Badehotel, en arkitektonisk perle, som arkitekten Poul Henningsen (PH) slog stregerne til i 1936. Her er det muligt at få en forfriskning inden du følger Vesterhavet og klitterne til Henne Strand.
Her overnatter du på vandrehjemmet Solfang, som ligger få hundrede meter fra havet. Solfang er et helt unikt vandrehjem, Danmarks ældste, som står i oprindelig stil, midt i badebyen Henne Strand. Køjesenge på værelserne og fælles bad på gangen. God stemning.
10,5 kilometers vandring

Dag 3:

Du får en overlægger-dag på Solfang med mulighed for at bade og sole dig ved en af Danmarks bedste badestrande med livreddere i højsæsonen. Der er butikker, spisesteder og restauranter i alle prisklasser i gå-afstand.  Du har også mulighed for at vandre langs kysten, i Blåbjerg Plantage eller Lyngbos Hede. Du får forslag til vandreruter.

Dag 4:

På den sidste dag vandrer du retur fra Henne Strand til Børsmose.
Fra Henne Strand går du gennem skoven til Henne Mølleå Badehotel. Herfra går du på grænsen af klitheden og plantagen. Den sidste del af turen vandrer du langs havet.
11 kilometers vandring.

Priser for 4 dages vandreferie

Person i delt værelsepris pr. pers. inkl. morgenmad x 3
2Fra 2535 DKK
3Fra 2099 DKK
4Fra 1949 DKK

Turen er tilgængelig både i foråret og sommersæsonen, men overnatningskapaciteten er begrænset. Book nu, hvis du er interesseret.

Inkluderet i prisen:

  • Tre overnatninger og 3 x morgenmad.
  • Kort til vandring. Elektroniske kort til smartphone tilsendes med vejledning samt pdf-fil til udprint.
  • Fortællinger og information om området.
  • Gode råd til vandring og påklædning i området.
  • Telefonsupport efter behov.

Ikke inkluderet, men vi er behjælpelig:

  • Bagagen til dine ture vil være begrænset, derfor er der ikke inkluderet bagagetransport. Har du imidlertid et ønske herom, så finder vi en løsning.
  • Der kan tilkøbes vandremadpakke som leveres ved turstart.
  • Der kan tilkøbes fyldig sandwich og salat til første overnatning, som står klar i B&B, når I ankommer.
  • Sengelinned og håndklæde kan tilkøbes.
  • Der er ekstra værelsespris, hvis man er en person.

Priser på tilkøb

Mad
Linnedpakke (inkl. håndklæde) Filsøgård – 50 kroner
Linnedpakke (inkl. håndklæde) Solfang – 60 kroner.
Cykler Filsøgård – 80 kroner/dag

Begge vandreferier tager udgangspunkt i det samme område

Du begynder turen gennem smalle stier i klithedens kuperede og øde terræn. Den atlantiske klithede er karakteristisk for naturen ved vestkysten og er unik for den danske natur. På turen kommer du igennem det fredede egekrat, de tilsandede ege. Egekrattet opstod, da sandflugt dækkede egetræernes stammer. Du går derfor mellem de gamle egetræers trætoppe.
Nyd udsigten fra Gråmulebjerget, et højdepunkt, hvor du se ud over Vesterhavet, skoven, og du kan danne dig et indtryk af klithedens store vidder. I klart vejr kan du se til Filsø og Henne Mølle Å. Og sandsynligheden for at få øje på en krondyr i området er stor.
Filsø er i dag en af Jyllands største søer med et rigt fugleliv. Filsø har gennem mange år været indvundet til landbrugsjord, men i 2012 blev søen genskabt, hvilket straks har tiltrukket et rigt dyreliv. Måske kan du være heldig at spotte en havørn fra en af de fire fugletårne rundt om søen. Du kan komme helt tæt på dyrelivet ved at gå ud på Elipsen, en bro, som slår en smuk bue ud over søen. Sammen med velkomstcentret danner Elipsen en arkitektonisk helhed, som falder godt i med den smukke natur.

Hunde

Det er desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at arrangere vandreferie med hund.

Sådan tilmelder du dig

Udfyld linjerne i tilmeldingsblanketten nedenunder. Vi svarer på din forespørgsel/henvendelse hurtigst muligt, normalt indenfor 2 timer.
Ring gerne på 23 35 32 33 hvis yderligere spørgsmål.
Læs salgsbetingelser her

Vi glæder os til at hjælpe dig til en frisk og dejlig vandreferie!

Tilmeldingsblanket