Vandring i Norge og opskrifter på sortebær

Det arktiske Norge

Lige hjemvendt og inspireret til vandring efter en uge i det norske højfjeld. Et sted så øde og goldt, at det mest af alt føltes som verdens ende. Finse hedder stedet, 1222 m over havet, en jernbane station, på det højeste sted på den smukke Oslo-Bergen bane. En station der havde sin storhedstid da banen blev bygget af stærke mænd i begyndelsen  af 1900 tallet. Omkring første verdenskrig skød også et hotel op og i dag er der to hoteller, som begge tjener som turistmål for folk med lyst til at udforske det arktiske højland. Både til fods eller cyklende på den legendariske “Rallervegen”, hvis historie også er knyttet til Jernbanen.
Det var et fantastisk sted, der mindede mig om Grønland. Højt solskin, bidende vinde og dage med tunge skyer, alt sammen i en ustyrlig vekselvirkning.

Nordmanden, som vandrede Norge på langs

Mange nordmænd elsker deres natur og de har tradition for at bruge den.
Min datter Signe og jeg var på en tur, hvor vi overnattede i en lille vandrehytte i 1600 meters højde og frostklar nat. Da vi lå der kl 7 om morgenen, efter en behagelig nat i vores lettere opvarmede hytte og endnu langt nede i soveposerne, hamrede det på døren. Det var andre vandrere der lagde vejen forbi. De kom så ind for at snakke og få varmen, efter en kold nat i telt. Var de kommet om aftenen, havde der været plads til alle, om vi så skulle ligge i lag. Der er en særlig åbenhed og stemning af fællesskab, når man mødes på vandreture.

Det var også der vi mødte nordmanden Geir. Og ikke mærkeligt faldt snakken på vandring og naturoplevelser. Geir var også optaget af Vestkystvandring, for ham var det ultimative at gå på langs af Norge, hvilket han så gjorde for nogle år siden. Ikke langs vejen, men i fjeldet, 2.518 km i en stræk, og som han sagde, “Det med at gøre det i småbidder, det er ikke den rigtige vare”. Turen tog 70 dage, og for retfærdighedens skyld skulle det nævnes, at de sidste 10 mil, ca 100 km blev cyklet, for han skulle hjem til en fest. Det er en bedrift for de seje. Heldigvis kan mindre også gøre det.

Sortebær eller rævling

Rævlinge er en meget hyppig dværgvækst i Vestjylland på hede og klitter, den kaldes også sortebær. Under mere nordlige himmelstrøg er sortebær mere kendte og brugte end herhjemme. På Grønland anses de som en delikatesse og anvendes i mange sammenhænge i madlavning. Der er en rigtig fin grønlandsk kogebog, der hedder Takanna.  Den har traditionelle opskrifter på sortebær som garniture og marmelader. Her vil jeg videregive en nem dessert inspireret fra bogen. Beregnet til 6-8 personer:

Æble-sortbær dessert

10 æbler
2 dl sukker
500 gram sortebær
1-2 tsk vanillesukker eller kornene fra en stang vanille
4 håndfulde makroner

Skræl æblerne og skær dem i terninger. Kog dem med sukker tilsat vanille. Læg sortebær lagvist med sukkeret. Rør eller ryst engang imellem til sukkeret er opløst. Læg æbler og makroner lagvis og sortebærrene øverst. Serves med creme fraiche eller flødeskum.

Råsaft af sortbær

Fra Norge har jeg denne opskrift på råsyltet sortebærsaft, på norsk kaldet krøkkebær. Efter sigende en meget sund drik, der med denne nænsomme tilberedning er rig på antioxidanter..

2 liter bær
1 liter vand
20 gram citronsyre
650 gram sukker

Knus bærrene, tilsæt vand og citronsyre og lad det stå ved stuetemperatur i to dage.
Si saften og hæld det på flasker, prop dem til og sæt dem på køl.
Da der ikke er tilsat konserveringsmiddel er den sikreste måde til opbevaring at nedfryse saften.

Jeg håber, at jeg selv når at få lavet lidt i år, da jeg har set rigtig fine sortebær. God fornøjelse, hvis du går i gang!

Inspiration til Norge:
http://www.visitrallarvegen.no/en/rallarvegen/visit-rallarvegen/rallarvegen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *