Vandring og sæler på Skallingen

 

I godt selskab med mennesker og sæler

Var der så sæler på Skallingen? Både ja og nej, ingen sæler på land, men i vandet på alle sider af Skallingen, så vi sæler. De tittede op, dykkede ned igen og kom op nye steder. Kikkerterne kom i brug, og ja det var lidt hyggeligt. Men helt tæt på var de ikke. Det har vi til gode.

Friske vandrere

Vi var ni personer, som havde fundet sammen om at tage på vandre- og sæltur på Skallingen i søndags. For mig var de medvirkende en blanding  af nogen jeg kendte i forvejen og nye folk. Det var hyggeligt. Vi gik lidt på kryds og tværs af hinanden. En måde at møde nye mennesker på og høre lidt om, hvad der rører sig i andres liv. Flere havde været på vandretur i sommerferien ved Mont Blanch i Schweiz. Det var spændende at høre om. Det var let at finde en balance imellem at tale sammen og bare at gå sammen.

Dødemandsbjerget

I søndags var min kæreste Jens, som er opvokset i Blåvand, med. På opfordring fortalte han lidt om Skallingens historie. Vi så hvor den gamle redningsstation lå ( i dag madpakkehuset ) og fik en beskrivelse af, hvordan vestkysten var spækket med redningsstationer. Her var mandskabet klar til udrykning med de hestetrukne redningsbåde året rundt. I nogle år var Jens´s far en del af beredskabet og kunne berette om både heldige og mindre succesfulde redninger.
Her kommer dødemandsbjerget ind i billedet, for det var her, hvor uidentificerede lig og ligdele blev begravet i gamle dage.

Skallingen rundt

    Foto: Betonvej med aftryk efter får anno 1941-42

På vejen ud gik vi langs stranden og på hjemturen på betonvejen, der går ned midt igennem Skallingen. Betonvejen blev lagt af tyskerne under krigen og for os gav det anledning til lidt mere historie om Skallingens rolle under krigen.

I søndags var vejret stille, himmel og hav flød ud i et,  måske kan det fornemmes på billederne. Fra spidsen af Skallingen kan man se nordsiden af Fanø; så tydeligt at man får lyst til at spadsere derover, men afstandsbedømmelsen snyder. Lyset er specielt og det er svært at skelne konturerne. Når de store skibe kommer ind i indsejlingen, så ser det ud som om de glider over land. Det er et meget specielt syn. To ture til Skallingen vil aldrig være ens.

Fra vejen kan man tage en lille afstikker op i klitterne og få overblik over landet. Et land der karakteriseres af jævnlige oversvømmelser fordi vand presses op fra Ho Bugt, når det er stormvejr. Vegetationen er tilpasset et saltholdigt miljø. Blandt andet er der mange store buske af havtjørn i klitterne. Der var bud efter bærene til snapsebrygning.

Lyngtur

På søndag er der tur Ved Houstrup strand og langs den blomstrende lyng på Hebo Hede.
Kig under aktuelle ture. Det er gratis at deltage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *